Hurtig & god crumble

Min sviger-moster, Marianne, serverede engang denne utroligt nemme og smagfulde crumble. Den er genial hvis man har frugt i fryseren man gerne vil bage med, og så er den super nem at lave.

Det skal du bruge:
Crumble:

  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 100 g mel/havregryn (50/50)

Frugt:

  • 500 g frugt efter dit valg
  • 75g sukker

Sådan gør du
Frugt:

Jeg havde 500 g rabarber liggende i fryseren som jeg brugte, hvilket blev rigtig godt. Da rabarber kan være ret syrligt, blandede jeg det med sukker og lod det stå og trække i ca. 30 min. Hvis man vil have det ekstra sødt kan man også blande lidt vanilje i. Efter 30 minutter var det blevet rigtig lækkert sirupsagtigt.
Hvis man benytter andre sure frugter bør man overveje at søde det på samme måde, men ved at bruge f.eks. pærer er det formentligt ikke nødvendigt da de er søde i forvejen.

Spred dernæst frugten i bunden af dit ovnfaste fad.

Crumble:

Sæt smøren ud på bordet og lad det stå lidt og få rum-temperatur, så det er lettere at arbejde med. Bland så smøren, sukker og mel/havregryn-blandingen, og rør godt rundt til du får en samlet masse. Denne ‘smuldrer’ du udover frugten du har lagt i fadet, så det bliver som på billedet.

Bages i ca. en halv time ved 200 grader, almindelig ovn, til den er gylden på toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.