Ingefærshots er i min optik rent guld, og jeg laver altid en god portion når vi nærmer os de mørke vintermåneder, for at holde mit immunsystem oppe. I denne opskrift bruger jeg gurkemejerod, som indeholder stoffet Curcumin. Det har mange gode fordele ved blandt andet at være anti-inflammatorisk og hjælper ens hukommelse.
Det skal du bruge
- 200 gram ingefær
- 2 økologiske citroner
- 2 liter vand
- 2 spsk. rørsukker
- 3-4 cm gurkemejerod (kan undlades)
Sådan gør du
Start med at skrælle ingefæren og og skær det i skiver på omkring 1 cm i tykkelse. Skyl dernæst citronerne, og skær dem i skiver. Skræl gurkemejeroden og skær også denne i mindre stykker (vær opmærksom på at dette smitter meget af). Læg det hele i en gryde med sukker og vand, og kog det i 45 minutter.
Si det hele og afkøl det, inden du hælder det på flaske. Jeg får ca. 1,5 liter ingefærshots ud af denne opskrift.
Ved blot at drikke 2 cl af de forfriskende ingefærshots opnås den anti-inflammatoriske effekt.
Opskriften er med inspiration fra Kogebogen Android Play.
Hej! Lader du vandet komme op og koge, og skruer det så ned på lav varme derefter? Tak! Glæder mig til at smage det! ☺️
Ja, jeg lader vandet koge op, og skruer derefter ned på omkring 7, så det stadig står og små-koger i de 45 min. God fornøjelse!
Tak for hjælpen! Det var en ren success, og det smager ufatteligt godt! Tak for denne dejlige opskrift, mig selv og mit immunsystem er meget taknemlige :)))